Høringssvar Lovforslag Udbetaling Danmark
Bestyrelsen har fremsendt høringssvar til Social- og integrationsministeriet vedrørende Lovforslag om sagsbehandling og administration af Udbetaling Danmark samt ændring af ydelseslovene
Læs svaret her.
Info fra møde i følgegruppen for etablering af Udbetaling Danmark den 25.11.2011
Den 25. November 2011 var der 3. møde i følgegruppen for etableringen af Udbetaling Danmark. Tilstede var repræsentanter fra Ældresagen, Ældremobiliseringen, BL, Landsforeningen LEV, Rådet for socialt udsatte, DH – Danske Handicaporganisationer, LAP – Landsforeningen af psykiatri brugere og SAND – de hjemløses landsorganisation. Peter Ulff Larsen repræsenterede Borgerservice Danmark.
De forskellige brugerorganisationer rejste blandt andet nedenstående spørgsmål, som blev drøftet på mødet:
- En generel frygt for den lange afstand til myndigheden, som træffer afgørelserne
- Hvordan vil Udbetaling Danmark og kommunerne samle op på de fejl, som utvivlsomt vil finde sted? Herunder hvordan konkrete sager hurtigt kan løses?
- Hvem afgør hvilke borgere, der kan betjene selv digitalt? Vil borgerne skulle tigge om at få lov til at blive betjent personligt? Hvorfor kan borgerne ikke visitere sig selv?
- Hvordan hjælper man borgere, der ikke kan møde op personligt i borgerservice?
- Hvad gør man hvis man som borger ikke har fået den vejledning i borgerservice, som man havde behov for? Hvordan beviser man, at man har været i borgerservice og bede om hjælp?
- Hvordan registrerer man, at man har fået hjælp med at søge f.eks. boligstøtte digitalt?
- Hvordan skal oplysningspligten til 2 myndigheder håndteres i praksis?
Forhøring vedrørende Lovforslag om sagsbehandling og administration af Udbetaling Danmark samt ændring af ydelseslovene.
Bestyrelsen har fremsendt forhørings-svar til Pensionsstyrelsen vedrørende Lovforslag om sagsbehandling og administration af Udbetaling Danmark samt ændring af ydelseslovene.
Læs svaret her.