Således vedtaget på den stiftende generalforsamling i Ballerup den 23. september 1994 og med senere ændringer vedtaget den 29. september 1995 i Middelfart, den 27. september 1996 på Klarskovgaard, den 9. oktober 1997 på Hotel Christiansminde, den 23. september 1999 på Fuglsangscentret i Fredericia, den 20. september 2001 på Scanticon Comwell i Middelfart, den 16. september 2004 på Hotel Christiansminde i Svendborg, den 14. september 2006 på Comwell i Kolding, den 13. september 2007 på Odense Congress Center,den 18. september 2008 i Torvehallerne i Vejle, den 25. september 2009 på Hotel Nyborg Strand og den 7. september 2011 på Hotel Nyborg Strand.
§1
Foreningens navn
Foreningens navn er Borgerservice Danmark. Foreningens hjemsted er formandens adresse.
§2
Formål
Foreningens formål er at medvirke til udvikling og effektivisering af kommunernes borgerservice, ved
§3
Medlemskab
Som medlem kan optages personer med ledelsesansvar for kommunal borgerservice.
Bestyrelsen skal godkende optagelse af medlemmer ud over 5 pr. kommune.
Borgerservice Danmark kan også - efter bestyrelsens konkrete godkendelse - optage medlemmer som varetager anden offentlige service/myndighedsopgave.
§4
Indmeldelse
Indmeldelse i foreningen sker ved skriftlig henvendelse til kassereren.
§5
Udmeldelse
Udmeldelse af foreningen sker ved skriftlig henvendelse til kassereren med mindst 3 måneders varsel til et regnskabsårs afslutning.
§6
Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i september eller oktober måned på en / to af ugens 5 første hverdage.
Dagsorden skal omfatte:
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere.
3. Beretning for det forløbne år
4. Godkendelse af revideret regnskab for det forløbne regnskabsår.
5. Indkomne forslag.
6. Forelæggelse af forslag til budget og godkendelse af kontingent for det kommende regnskabsår.
7. Valg af formand/næstformand
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter samt kredsudvalgsmedlemmer
8a Kredsmøder til afholdelse af valg til bestyrelse og suppleanter samt valg til kredsudvalg. Valg skal ske i kredsene, jvf. Vedtægternes § 8 og 9. Kredsens bestyrelsesmedlem leder valgene.
8b Orientering om kredsenes valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter samt kredsudvalgsmedlemmer.
9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
10. Eventuelt.
Forslag til pkt. 5 skal være bestyrelsen i hænde senest 5 uger før generalforsamlingen.
Indkaldelse til generalforsamling foretages skriftligt af formanden med mindst 4 ugers varsel.
Indkaldelsen skal indeholde dagsorden samt indkomne forslag og udsendes til hvert enkelt medlem.
Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes på bestyrelsens foranledning eller på skriftlig anmodning til denne fra mindst 1/3 af medlemmerne og med angivelse af dagsorden. Den ekstraordinære generalforsamling skal være afholdt indenfor 30 dage efter anmodningen.
§7
Bestyrelsen
Foreningen ledes af en bestyrelse på 7 personer. Formand og næstformand vælges på generalforsamlingen. Formanden er på valg i ulige år og næstformand i lige år (dog første gang i 2009 for et år)
Får formanden varigt forfald indtræder næstformanden som formand indtil næste valg og bestyrelsen konstituterer sig med en ny næstformand. Får næstformanden varigt forfald, konstituerer bestyrelsen sig med ny næstformand til næste valg.
Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges, jfr. §8.
Bestyrelsen konstituerer sig med kasserer og sekretær. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 50% af medlemmerne er til stede. I tilfælde af stemmelighed, er formandens stemme afgørende.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg og frit vælge samarbejdspartnere. Bestyrelsen udarbejder årligt en skriftlig beretning, som fremlægges på generalforsamlingen og efterfølgende er tilgængelig på hjemmesiden.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Regler for tegning af foreningen fastsættes heri.
§8
Kredse
Medlemmerne er grupperet i følgende kredse:
Kreds 1. Kommunerne i Region Hovedstaden
Kreds 2. Kommunerne i Region Sjælland
Kreds 3. Kommunerne i Region Syddanmark
Kreds 4. Kommunerne i Region Midtjylland
Kreds 5. Kommunerne i Region Nordjylland
Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter vælges i de respektive kredse, samme dag som foreningens ordinære generalforsamling afholdes. Valget foretages således, at kreds 1, 3 og 5 vælges i ulige år og kreds 2 og 4 i lige år.
Stk. 2 Suppleanter til bestyrelsen indtræder i bestyrelsen, når et bestyrelsesmedlem har varigt forfald. Kredsudvalget udpeger snarest herefter en ny suppleant til bestyrelsen blandt kredsudvalgets medlemmer. Hvis suppleanten har varigt forfald udpeger kredsudvalget tilsvarende en ny suppleant til bestyrelsen blandt kredsudvalgets medlemmer
§9
Kredsudvalg
I hver kreds etableres et kredsudvalg bestående af 3-5 medlemmer. Kredsens bestyrelsesmedlem og suppleant er medlem af kredsudvalget sammen med yderligere 1-3 kredsudvalgsmedlemmer, som også vælges på kredsmøderne under generalforsamlingen.
Kredsudvalgene har særligt til opgave at sikre kredsaktiviteter for chefer, ledere såvel som medarbejdere.
§10
Kontingent
Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen for eet år ad gangen, og opkræves i oktober kvartal.
§11
Regnskab
Regnskabsåret er fra 1. august til 31. juli. Revideret regnskab forelægges bestyrelsen inden generalforsamlingen. Generalforsamlingen vælger 2 revisorer og 1 revisorsuppleant for 1 år ad gangen.
§12
Hæftelse
Foreningen hæfter med sin kapital efter dansk rets almindelige regler. Det enkelte medlem hæfter kun med sit indskud.
§13
Opløsning
Foreningens opløsning kan kun vedtages på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 1 måneds mellemrum, og kun når mindst 2/3 af de mødte medlemmer stemmer herfor. I forbindelse med foreningens opløsning, tages bestemmelse om anvendelse af foreningens formue.